Spiseforstyrrelser

Når man har en spiseforstyrrelse, kan man ikke spise normalt. Mange har  diskrete spiseproblemer, som handler om at man jævnt hen spiser alt for meget. Man kan ikke sige nej, når man sidder ved et veldækket bord, og lover sig selv at motionere og ingenting spise – i morgen. Man går i slikskuffen eller køleskabet, når ingen andre ser det. Det virker som om det gælder om at spise den lækre mad, mens chancen er der. Man køber alt det forkerte i supermarkedet, og man spiser det, også selvom man i forvejen er overvægtig.

Hvis man har anoreksi, har man det dårligt med at spise, og føler skyld over at gøre det. Det vigtigste i ens liv er at tabe sig, fordi man føler at man er på rette vej når vægten går nedad. Man siger til sig selv, at når man når ned på sin ønskevægt, så bliver man lykkelig. Man kan godt føle sig tyk, selvom man vejer under 40 kg. og er skelettynd. Man synes selv, at man er pæn, og bliver gladere jo tyndere man er. Man vejer sig flere gange om dagen, og hvis vægten er gået opad, bliver man ulykkelig. I virkeligheden er man ikke særlig glad for sit liv, bortset fra når man har tabt sig.

Nogle har det modsatte problem: man spiser alt for meget, måske fordi man kun har det rigtig godt når man spiser. Man føler et indre pres for at holde ensomme festmåltider, for måske derefter at kaste det hele op igen – for nogles vedkommende mange gange hver dag. Derefter straffer man sig selv med skyldfølelse over at være så “svag”. Det kaldes bulimi.  Vægten stiger, måske ser man oppustet ud fordi man kaster meget op, og man kommer til at hade sig selv stadig mere. Mange skjuler deres spiseforstyrrelse, fordi de skammer sig over sig selv og har dårligt selvværd.

De fleste mennesker, der søger hjælp for spiseforstyrrelser, er kvinder som har haft problemerne siden ungdommen. Man kan sagtens have haft en spiseforstyrrelse i mange år, før man søger hjælp. Mænd har dog også spiseforstyrrelser, ofte i form af at være alt for glade for god mad, og blive lidt for godt i stand.

Ved hjælp af kognitiv terapi kan psykologen hjælpe med at få orden på tankerne omkring spisning og krop, og få et mere afbalanceret forhold til mad. Man kan undersøge sin negative tænkning og vende den til en mere realistisk og positiv tankegang, og dermed få større handlemuligheder. Mange med spiseforstyrrelser har dårlig selvtillid og dårligt selvværd, og måske en vanskelig opvækst bag sig. Samtaler hos en psykolog kan hjælpe til at få et bedre selvværd og bedre måder at håndtere livet på, og dermed at få hold på spiseforstyrrelsen.

Hypnose kan også være en hjælp ved spiseforstyrrelser. De følelser, man forsøger at kontrollere og fjerne ved hjælp af maden skyldes ofte oplevelser, man har haft tidligere i livet. Man kan finde frem til sådanne oplevelser og bearbejde dem, og dermed få et mere afslappet og naturligt forhold til mad.