Bekymringer & uro

Bekymringer og uro følges ad. Man kan gribe til at forsøge at kontrollere fremtiden ved at bekymre sig, fordi man er urolig for hvordan tingene skal gå. Bekymringerne tager ofte form af foruroligende billeder af alt det, der kan gå galt, og så er man endnu mere anspændt. På den måde kan man mere eller mindre konstant være optaget af at bekymre sig om alt og intet.

Ofte melder de urolige tanker sig, når man skal sove, og måske i løbet af natten. Man ligger og vender og drejer problemerne, og kan ikke finde ro. Når man lider af søvnløshed, bliver man ofte bekymret og angst for hvordan det skal gå på arbejdet næste dag. Stress, uro og præstationsangst kan blive værre, og man havner i en ond cirkel af træthed, bekymringer og angst.

Der findes problemer, som man ikke har lyst til at diskutere med sine nærmeste. Her kan en psykolog være en god hjælp. Psykologen er en udenforstående, som har tavshedspligt, og som er ekspert i at hjælpe med at tale problemer igennem. Det kan være utrolig velgørende at opleve, at et menneske giver en sin fulde opmærksomhed, og hjælper med at få hold på tankerne.

Psykologen har årelang træning i at hjælpe en med at få sorteret i bekymringerne, og se på tingene fra en ny vinkel. Kognitiv terapi er særlig velegnet til at se mere nøgternt og roligt på tingene, fordi kognitiv terapi består af gennemprøvede metoder til at analysere negative tanker og løse problemer.

Der kan ligge oplevelser fra barndommen og opvæksten gemt bag de problemer, som gør en anspændt og bekymret. Ofte er man ikke klar over, hvordan sammenhængen er. Med hypnose kan man undersøge, hvorfor man går med en trykkende følelse i brystet, eller hvornår man lærte at være så pligtopfyldende og selvundertrykkende.

 

Mere om kognitiv terapi
Mere om hypnose